.png){kind=logo}
Til Danskere
For videre info: Foreningen Kulturnet
Om eventyrene og Carl Ewald
Carl Ewalds naturhistoriske eventyr starter med at udkomme i 1882. Ligesom i H.C. Andersens eventyr taler og tænker dyr og planter som mennesker, og de tillægges menneskelige følelser og motiver. Eventyrene viser naturens kræfter og illustrerer naturhistorien og evolutionsteorien – uden at gå på kompromis med humor, lune og fantasi.
Eventyrene er skrevet i en tid, hvor industrialismen gradvist overtager landbrugssamfundet. Herved skabes en ny arbejderklasse, og i eventyrene finder man den ”twist”, som samfunds iagttageren og debattøren, Carl Ewald med bid og finesse skildrer i forholdet mellem høj og lav.
I et eventyr som Bidronningen, hvor den lille arbejdsbi ender med at blive den ny dronning, får vi for eksempel Darwins teorier om ”Survival of the fittest” præsenteret på yderst præcis og fornøjelig vis.
For de fleste af eventyrenes vedkommende er emnerne taget fra zoologien og botanikken, men der er også eventyr, der tager sit udgangspunkt i geologi, astronomi og antropologi.
E. var flittig og mangesidet begavet, så smidig at hans stil helt kunne forandre karakter fra den ene bog til den anden. Så elegant, så virtuost skrev ingen af hans jævnaldrende i Danmark. Men E. var ikke blot stilkunstner, han ejede også fantasi, og denne fantasi blev ikke synderligt hemmet af at arbejde med realiteter af rent objektiv karakter, det ser man først og fremmest i hans eventyr som man undertiden, næppe med rette, har karakteriseret som tørre og snusfornuftige; hans fantasi bygger på realiteter af videnskabelig art, men boltrer sig friskt og frodigt. Mod E.s journalistik og den serie af bøger som slutter sig nært til den kan man indvende at hans fortolkning af "frisindet" var ensidig og på sin vis kunne gøre et ikke mindre forbenet dogmatisk indtryk end de anskuelser han angreb. Ofte har han dog ramt hykleriet, misundelsen og overklassehovmodet i centrum. Journalistikken og eventyret var de to områder hvor han helt var sig selv og derfor gav sit ypperste. Romanerne -både de første moderne og de sidste historiske -vil derimod næppe overleve ham længe, måske med undtagelse af Børnekorstoget og dobbeltromanen Den gamle Stue - Cordts Søn. E. er indgående beskrevet i Agnes HenningsensErindringer og fik med hende en søn, den senere forfatter, Poul Henningsen.
Carl Ewald
OPRINDELIG FORFATTER
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.
Carl Ewald, 15.10.1856-23.2.1908, forfatter. E. blev student 1874 fra Fr.borg, ville tage forsteksamen, men opgav det på grund af sygdom. Han virkede i flere år som lærer, var en tid skolebestyrer på Frbg., men helligede sig fra 1882 helt forfatter- og journalistvirksomhed. Hans forfatterskab blev et af den nyere danske litteraturs omfangsrigeste og mangesidigste. Det falder i fire hovedgrupper: de moderne romaner, de historiske romaner, eventyrene og de aktuelle fortællinger og betragtninger, mest af satirisk indhold. Mellem 1882 og 1892 skrev E. en række romaner i tidens manér hvor han satte problemer under debat og tydeligt tog parti ud fra de dengang mest frisindede synspunkter; de vigtigste er Regel eller Undtagelse, 1883, En Udvej, 1884 og Lindegrenen, 1886. Senere kom Fru Johanne, 1892 og de sammenhængende større fortællinger Den gamle Stue, 1895 og Cordts Søn, 1896. Disse sidste var skrevet i en manieret, men poetisk suggestiv stil og var stærkt påvirkede af 90ernes sjæleanalyse og raffinerede udtryksmåde. - I slutningen af 90erne begyndte E. sit forfatterskab af historiske romaner. Den første, Børnekorstoget, 1896 var beåndet og fantasifuld, senere fulgte Makra, 1897, Mogens Heinesen, 1904, Jep Akelej og hans Kæreste, 1905 og Den største i Landet. s.å. I sine sidste to leveår udgav han den i sin tid populære serie Danske Dronninger uden Krone, 1906-08 (flere udgaver).
E.s ry hviler væsentligst på hans eventyr og hans satirer. 1892 og 1893 udkom to samlinger børnefortællinger, I det Frie, 1894-95 eventyrsamlingerne Fem nye Eventyr og De fire Fjerdingsfyrster. E. fortsatte stadig denne del af sit forfatterskab således at der kom til at foreligge tyve bind der kom i flere udgaver, og hvoraf gentagne gange udvalgte samlinger er udsendt. Han har også oversat Grimms Eventyr, og i Eventyrskrinet der udkom i en subskriptionsudgave med illustrationer af Louis Moe 1906-07 har han på sin egen måde genfortalt gamle sagn og eventyr.
I årene før og efter århundredskiftet var E. en flittig og meget læst medarbejder ved Politiken. Hans korte artikler, underskrevet Hr. Hansen, indførte noget nyt: de var en tæt forening af journalistik og novellistik, skrevet i en knap og tindrende stil hvor de vel forberedte pointer sprang overraskende frem. De var tendenslitteratur ganske som hans tidligere store romaner; hans formål var at revse, nedbryde fordomme, og hans meninger forekom dengang udæskende, næsten revolutionære. En lille del af denne journalistik er samlet i Døgnværk, 1900. I nær tilslutning til disse små artikler står flere af de samtidigt udkomne bøger, Min lille Dreng, 1899, Min store Pige, 1904, der giver paradoksalt tilspidsede bidrag til en moderne opdragelseslære. Journalistisk prægede og alle med skarp tendens er ligeledes bøgerne Sulamiths Have, 1898 og Pastor Jespersens Juleaften, s.å. der væsentligt er rettet mod den indre mission som E. ofte havde angrebet mere direkte i sin journalistik. En blanding af journalistik og novellistik er også James Singletons store Udenlandsrejse, 1897, James Singletons Glæde over Danmark, 1898 og Historier, 1902. - E. skrev også nogle teaterstykker; Canta blev spillet på Det kgl. teater 1901 og Gerhard Ramm på Folketeatret 1906.
Introduktion til Carl Ewalds æventyr.
I en tid, hvor der er en voksende forståelse for, at vi skal passe på vores jord, er Carl Ewalds naturhistoriske æventyr top aktuelle.
Foreningen Kulturnet og Københavns Skolehaver har samarbejdet omkring udgivelsen af Carl Ewalds æventyr som lydbog. Takket være et research tilskud fra Bispebjerg Lokaludvalg kan æventyrene nu downloades kvit og frit fra Kulturnets hjemmeside: www.foreningen-kulturnet.dk
Vort mål har været:
-
At bringe fortællingen ind i børnenes univers.
-
At give børn og deres voksne en øget forståelse for den jord, vi bebor og har ansvaret for.
-
At give børn af såvel gammel- som nydansk oprindelse øget indlevelse i det danske sprog
-
at give blinde og svagtseende gode lytte oplevelser
Kort om forfatteren.
Carl Ewald havde studeret forstvidenskab på Københavns Universitet og i sit forfatterskab var han dybt inspireret af Charles Darwin, der i 1859 havde fremsat sine teorier om ”Origin of the Species” (Arternes oprindelse).
I 1870'erne og 80'erne var Carl Ewald en fremtrædende figur i det københavnske kunstnermiljø, hvor han tilhørte en gruppe af fritænkere, der tog Darwins teorier til sig.
København var i denne periode skandinavisk centrum for en række begavede tænkere og kunstnere. Georg Brandes holdt sine skelsættende forelæsninger, der førte til ”Det moderne gennembrud.”
Grieg og Ibsen var kendte skikkelser i gadebilledet og i Ewalds kunstnerhjem kom og gik tidens skønånder og debattører. Agnes Henningsen boede en tid i det Ewaldske hjem, og da ”fri kærlighed” var acceptabelt i boheme miljøet, fødte hun deres søn, Poul Henningsen (PH). Med sin hustru havde han sønnen Jesper Ewald.
Udover at undervise i naturfag var Ewald journalist på Politiken, hvor hans små vittige og ofte skarpe notitser var højt skattede. Man forstår, hvor PH har fået sin inspiration.
Kort om æventyrene. (Vi staver det med æ, for det gjorde Carl Ewald.)
Carl Ewalds naturhistoriske æventyr starter med at udkomme i 1882. Ligesom i H.C. Andersens æventyr taler og tænker dyr og planter som mennesker, og de tillægges menneskelige følelser og motiver. Æventyrene viser naturens kræfter og illustrerer naturhistorien og evolutionsteorien – uden at gå på kompromis med humor, lune og fantasi.
Æventyrene er skrevet i en tid, hvor industrialismen gradvist overtager landbrugssamfundet. Herved skabes en ny arbejderklasse, og i æventyrene finder man den ”twist”, som samfunds iagttageren og debattøren, Carl Ewald med bid og finesse skildrer forholdet mellem høj og lav.
I et æventyr som Bidronningen, hvor den lille arbejdsbi ender med at blive den ny dronning, får vi for eksempel Darwins teorier om ”Survival of the fittest” præsenteret på yderst præcis og fornøjelig vis.
For de fleste af æventyrenes vedkommende er emnerne taget fra zoologien og botanikken, men der er også æventyr, der tager sit udgangspunkt i geologi, astronomi og antropologi.